< Forsiden



Seneste nyt

Om Os

Rapporter

Links

Kontakt
 

< tilbage til nyheder

Pressemeddelelse, 7. juni 2007

Øresundsintegrationen brager derudad

Efterspørgslen på arbejdskraft og boligpriserne i Danmark sikrer, at integrationen mellem Danmark og Sverige når nye højder

For syvende år i træk offentliggør Øresund Industri & Handelskammare – ØIHK – Øresundsindekset, som tager temperaturen på integrationen i Øresundsregionen set fra erhvervslivets perspektiv. Øresundsindekset 2007 viser, at integrationen mellem Danmark og Sverige fortsat stiger.

I forhold til sidste år er indekset steget med fire point, og har nu en samlet indeksværdi på 68. Indekset måles på en skala fra 0-100, hvor en værdi på 100 svarer til det niveau for aktivitet på tværs af Øresund, som man kunne forvente i en situation helt uden barrierer mellem Sjælland og Skåne.

”Det er først og fremmest arbejdsmarkedet, der i år sikrer Øresundsindeksets flotte stigning. Manglen på arbejdskraft i Storkøbenhavn og de højere boligpriser i Danmark skaber pendlingen på tværs af Sundet. Både tilflyttere fra Fyn og Jylland og unge førstegangskøbere fra Sjælland vælger i stigende grad at etablere sig i Skåne. Ligeledes ansætter danske virksomheder i stigende grad svenske medarbejdere,” siger chefkonsulent Ole Schmidt fra Dansk Erhverv, der er den danske partner i ØIHK.

Skåne halter bagefter
Vi kan glæde os over en stigning i integrationen af de to arbejdsmarkeder. Indekset viser også, at integrationen er drevet af markedet. De billige svenske boliger og den danske højkonjunktur er de væsentligste forklaringer på Øresundsindeksets stigning.

”Men vi bekymres over, at Skåne ikke trækkes med op af den danske højkonjunktur. På Sjælland er der et stort behov for at få tilført arbejdskraft, og Skåne har tilsvarende brug for at få reduceret ledigheden. En fjernelse af de barrierer, der hindrer danske virksomheder i at ansætte svenske medarbejdere, vil bidrage til øget integration og gensidige økonomiske gevinster,” siger Ole Schmidt.

Øresundsindekset viser, at potentialet for en større integration er til stede – virksomheder ønsker at øge deres aktiviteter i Øresundsregionen, pendlingen er stigende, og der er en tilpasning af erhvervslivets omkostningsniveau i de to lande. Højkonjunkturen i Danmark er lokomotivet for integrationen, men det er ikke nødvendigvis en permanent tilstand.

”Vi håber, at både danske og svenske politikere vil benytte den gunstige situation, vi har i dag, til at tage arbejdshandskerne på og fjerne de sidste barrierer. Så kan vi opnå den win-win situation, der ligger lige foran os,” slutter Ole Schmidt.

Læs hele rapporten her: Øresundsindeks 2007
Bilag til Øresundsindeks 2007: Bilag

Yderligere oplysninger:

Chefkonsulent Ole Schmidt, Dansk Erhverv, tlf. 33 74 65 08 eller mobil 22 43 05 46.